Helga Pedersen Gade 79, 44. 8000 Aarhus C
Bavn RAISFOTO C1 6891 Web

Godt at vide inden dit besøg

Vi har samlet en stribe praktiske informationer, som du kan have behov for at vide i forbindelse med dit besøg hos Restaurant Bavn.

Du er altid velkommen til at række ud til os og spørge hvis der er noget konkret vi kan afklare for dig.

Parkering

Der er flere muligheder for parkering, når du besøger Restaurant Bavn – alle er betalingsparkering.

  • Dagtimer: Parkér gerne under Nicolinehus (P1), Bassin 7 (P2) eller Generationernes Hus (P3). Herfra kan du gå langs bugten, forbi Bassin 7 og ad det grønne bælte Ø-linjen frem til Bavn Banket. Z-huset (P4) ligger også tæt på.
  • Sommerdage: For den fulde Aarhus Ø-oplevelse kan du parkere under Navitas (P5) og nyde turen gennem boulevarden, cafelivet ved Bassin 7 og videre ad Ø-linjen eller bugtpromenaden.
  • Aften: Under Pakhusene (P6) er der som regel god plads og kort gåafstand til Bavn Banket.

Der er kun få offentlige pladser ved Lighthouse, og pladserne under bygningen er privatparkering. Kommer du på cykel, finder du stativer ved sæl-legepladsen ud mod bugten.

Offentlig transport

  • Bus: Linje 23 stopper mellem den gamle lystbådehavn og SHIP. Herfra går du blot over Boulevarden og følger kanalen mod bugten – så er du fremme ved Restaurant Bavn.
  • Letbane: Nærmeste stop er Østbanetorvet. Følg Boulevarden til Bassin 7 (ved kabelbanen), og fortsæt langs bugten ad det grønne bælte Ø-linjen frem til Restaurant Bavn. En smuk tur, der giver et glimt af Aarhus Ø undervejs.

Handicapadgang

Restaurant Bavn er handicapvenlig. Kørestolsbrugere og gangbesværede kan komme til lokalerne med elevator.

Elevatoren måler 88 cm i bredden (ved døråbning) og 140 cm i længden. Hvis din kørestol/hjælpemiddel er større, har vi en manuel kørestol (sædebredde 45 cm), som kan lånes.

Der findes handicaptoilet i stueplan samt et til gæster i Bavn Restaurant på toppen af bygningen. Bemærk, at vi ikke har briks, lift eller toiletstol.

Har du spørgsmål eller særlige behov, er du altid velkommen til at kontakte os.